Velkommen til Essentielt Integrativt Institut

 

Uddannelsen er opbygget så den både tilgodeser dig der vil arbejde med din egen selvudvikling, transformere begrænsende tankemønstre, forvandle chok og traumer og hjælpe andre i din nærhed, men samtidig er uddannelsen også sammensat, så du efter det fireårige forløb kan fungere som professionel psykoterapeut.

Første del handler om selvopdagelse, hvem er du? -og hvad har gjort dig til den du er? Allerede her åbnes også indblikket i hvem andre er, og hvad, der er med til at gøre dem enestående. EI værktøjerne introduceres og forvandlingen begynder!

Anden del har fokus på sundhed og sygdom, personligheder og personlighedsdannelse. Hvordan er krop, psyke og essens sindrigt vævet sammen, og hvordan får vi de tre dele til at klinge allermest harmonisk sammen?

I løbet af  alle årene vil der være fokus på at få teorier integreret i praksis, at få alle værktøjerne udforsket, integreret og endelig gjort til dine egne, så du frit og kreativt kan sammensætte processer lige her og nu, skræddersyet til den retning, der allerbedst befordrer enhver proces.

Undervejs vil du få rig lejlighed ti både at forstå din egen essens, personlighed, biologiske chok og mønstre og forandre det, du ønsker at forandre samtidig med, at du forfiner dine evner til at lede et andet menneske sikkert og målrettet igennem samme proces.

Læs meget mere om de forskellige dele i menuens underpunkter.

Essentielt Institut
Karen Aaes
Skt Pauls Kirkeplads 9 B
8000 Aarhus C